| Fra podcasten Matador med mere |

Vi lever i TV-seriernes storhedstid og derfor er der meget fokus på fænomenet “sæson”. En series forskellige sæsoner er nemlig ofte et lille værk i sig selv. Et værk, der adskiller både fra de andre sæsoner men også fra det større overordnede værk, som en TV-serie er.

For eksempel er der ret stor forskel på Sex and the Citys sæson 1, hvor Carrie taler til kameraet, mens hun pulser løs på cigaretter og spilder cocktails ud over det hele, og så sæson 6, hvor hun udlever sin indre Disney-prinsesse med tyl-kjoler og romantiske eventyr i et traditionelt serieformat.

Læs også: Her er hemmeligheden bag Disney-prinsessens kjoleskift

Men moderen til alle (danske) TV-serier, Matador, er fra en anden tid. En tid, hvor seriesæsoner var et mindre hypet fænomen. Desuden er de fleste af os vant til at se Matador ud i én køre uden at man lægger særligt mærke til, hvilken sæson man lige er i.

Og det er en skam. For Matadors fire sæsoner er meget forskellige, og kan let betragtes som fire selvstændige værker.

Med til snakken om sæsoner hører også begreberne “sæsonstart” og “sæsonafslutning”, det første og det sidste afsnit i hver sæson. Disse to afsnit er nemlig med til at sætte rammen om en god sæson. Det første afsnit i en sæson sætter stemningen for sæsonen, mens det sidste afsnit i sæsonen konkluderer på handlingsforløbet og sæsonens budskaber.

Det gælder også i Matador, hvor der virkelig er kredset om det første og det sidste afsnit i hver sæson. Faktisk er det netop disse afsnit, der er nogle af de mest mindeværdige i hele serien? Hvem husker for eksempel ikke “Fødselsdagen” og “Hr. Stein”?

Her er et overblik over Matadors fire sæsoner – døm selv, hvilken der er den bedste!

SÆSON 1: Kammerspil og arketyper

Første sæson af Matador er “et lille kammerspil i en sjællandsk provinsby” med Erik Ballings egne ord.

Korsbæk er en lille lukket verden – meget som en teaterkulisse – med simple hierarkier og todimensionelle arketyper: Den nervøse frue, den sure kokkepige, den frække stuepige, den arbejdsomme og moralske jyde, de dovne og snobbede overklassemænd og de joviale værtshus-venner.

Første sæson er den mest simple af de fire sæsoner. Plottet er simpelt: Den driftige tilflytter udkonkurrerer de dovne magthavere og rykker ved hierarkierne i den lille by.

Læs også: Top 10 over Korsbæks tyende

Som sæsonstart er afsnit 1 af Matador, “Den rejsende”, fabelagtig til at fastslå de to forskellige stemninger med dertilhørende værdier, der folder sig ud på hver sin side af Algade i første sæson af serien: Stemingen i Skjern-familien er som taget ud af en Hans Kirk-roman, mens man på Varnæs’ side af gaden nærmere får indtryk af en slags Biedermeier-stemning med små private katastrofer blandet med bridgeaftner og middage blandt byens spidser.

Sæsonafslutningen i første sæson er afsnittet “Opmarch”, hvor det konkluderes, at den konservative kreds ikke længere har samme magt som tidligere. En ny arketype er kommet til, den driftige forretningsmand, og han er ikke til at stoppe.

SÆSON 2: Gang i hjulene

I sæson 2 af Matador kommer der mere gang i den og den søvnige serie får i højere grad karakter af festlig folkekomedie og moderne TV-serie.

Sæsonstarten, afsnit 7 også kaldet “Fødselsdagen”, markerer til fulde, at underholdningen nu er i forsædet, og festlighederne fortsætter i afsnit 8, når Gitte Graa og Ernst Nyborg sætter byen på den anden ende og i afsnit 9 med Agnes og Rødes bryllup.

Læs også: 4 Matador-typer, man møder til alle fester

Men det er ikke kun festligheder, der sætter gang i den ellers lidt søvnige fortælling. Også handlingen tager en mere hæsblæsende vending i sæson 2 med skarp konkurrence, korruption og utroskab.

Mads Skjern har i anden sæson endelig fundet modstander, der er af hans egen kaliber, og både ligeså kynisk og ligeså kompetent, som han selv er, nemlig Sagfører Skjold-Hansen.

Sæson 2 er i høj grad et actionpacked parløb mellem disse to benhårde mænd, og det er faktisk lige ved at lykkes Skjold-Hansen at få Mads ned med nakken. Han bliver dog reddet i sidste ende dels af tilfældighedernes spil og dels af Ingeborgs støtte og kærlighed i sæsonafslutning “Lyst og nød”.

SÆSON 3: Individportrætter

Sæson 3 er en sæson med stort fokus på enkeltindivider – både hovedpersoner og bikarakterer kommer i fokus med deres menneskelighed, deres styrker og deres personlige udfordringer.

Sæsonstarten hedder “Et nyt liv” og her refereres der netop til et nyt liv for det enkelte menneske. Størst fokus er der på Maude, der er blomstret op til et helt nyt menneske efter, at hun har overlevet sin mands utroskab og indblanding i en fosterfordrivelse, og har indset, at hun måske ikke er så sart, som hun tror.

Dette fokus på Maudes karakter rundes smukt af i sæsonafslutningen, hvor Maude igen er i centrum som Hr. Steins redningsmand.

Læs også: 7 gange hvor Maude agerer Korsbæks psykolog

Også Ingeborgs nye liv som “frue i det store isenkræmmer château ved fjorden” bliver skildret allerede fra sæsonstart, hvor hun bringes ud til villaen af sin Matador-mand. Sæsonen fortsætter med at vise, hvordan Ingeborg udvikler sig til Korsbæks feministiske martyr og kæmper en hård kamp for at bruge sin magt som Fru Mads Skjern til at hjælpe andre kvinder frem.

Læs også: Ingeborg – en feministisk martyr

Fokus på enkeltindividet gælder som sagt også bikarakterer som Arnold, Agnethe, Faster Anna, Daniel og Ulrik, men mest tydeligt bliver sæson 3’s individfokus, når enkelte karakterer får dedikeret et helt afsnit til sig som for eksempel med “Lauras store dag” og sæsonafslutningen “Hr. Stein”, der er kronen på værket i denne sæson af individportrætter.

Læs også: Hvad er egentlig Lauras store dag?

SÆSON 4: Sæbeopera og verdenshistorie

Sæson 4 er den sæson, hvor følelserne går rigtig højt. Delvist på grund af portrættet af krigen, befrielsen, mindet om de faldne modstandsfolk og også det brutale retsopgør, der fulgte efter befrielsen. Men også i de menneskelige relationer bliver der stillet skarpt på følelserne i denne sidste sæson af Matador.

Læs også: 6 gange hvor der syndes i Skovpavillonen

Sæsonstarten, “Handel og Vandel” sætter stemning for svigt, smerte og forræderi med knas i nærmest samtlige ægteskaber (bortset fra Varnæs). Resten af sæsonen byder på alt fra Jørgen Varnæs, der går i hundene og Ulrik, der gør en kvinde gravid til Daniel, der springer ud som homoseksuel.

Alt i alt er der nok med drama fjerde sæson af Matador til at gøre det ud for en reel sæbeopera, der dog får selskab af de historiske vingesus fra årene 1945 til 1947. Desuden rykker verden uden for Korsbæk også mærkbart tættere på i løbet af sæson 4 via besøg fra engelske wing-commandere, franske kunsthandlere, rejser til Paris og Hamborg og i sæsonafslutningen, “New Look”, hvor vi hører om Mads Skjerns Amerika-rejser og planer om at lave et moderne supermarked.

I sæsonafslutningen rundes alle de Matadorske melodramer af og da slutningen på krigen har åbnet verden på ny, er det som en invitation til at lægge Korsbæk bag os og i stedet vende blikket ud imod resten af verden – og mod fremtiden ikke mindst.

Korbæk hilser os farvel og takker for mange gode år.