Hvad er egentlig Lauras store dag?

7 gange hvor Maude agerer Korsbæks psykolog

| Fra podcasten Matador med mere |

Da Hans Christian holder tale for Maude til deres sølvbryllup, afslører han en kendsgerning, som den vakse seer har kendt til siden afsnit 1. Nemlig at Maude er “stærk som en elefant”. Hvilket i øvrigt også er betydningen af hendes navn.

Med det mener han, at selvom alle de små udfordringer som støvmider, næsvisheder og skandaler i selskabslivet kan få hende til at gå i spåner, så er hun faktisk en klippe af ro, når det virkelig gælder.

Læs også: Ingeborg – en feministisk martyr

Gråd, vrede, angst og sorg – der er ingen følelser, Maude ikke kan håndtere. Derfor er det også Maude, man går til i Korsbæk, når følelserne går højt og livet viser tænder. “Efterhånden sidder der altid én og vræler inde i dagligstuen,” som Esther helt korrekt observerer.

Læs også: Fire Matador-typer, du møder til alle fester

Maude er på mange måder hele Korsbæks psykolog og skriftepræst. Her er seks gange, hvor Maude “svømmer i tårer” og er “stærk som en elefant”.

1. Elisabeths ulykkelige forelskelse(r)

Billedkilde: Afsnit 1 af Matador

Billedkilde: Afsnit 1 af Matador

I første afsnit af Matador virker Elisabeth småtrist og melankolsk, og mange ville nok forsøge sig med small-talk og afledningsmanøvrer. Men ikke Maude. Hun er ikke bange for de svære følelser, og konfronterer sin søsters melankoli lige på og hårdt: “Hør, Elisabeth, hvad er der egentlig i vejen med dig?”

Læs også: Er Ulla en erstatning for Elisabeth?

Maude spørger også ved flere lejligheder ind til Elisabeths relation til Kristen, selvom det er et både betændt og smertefuldt samtaleemne mellem de to søstre. Og hver gang får hun Elisabeth til at snakke om ting, som hun måske ellers ville været gået rundt med alene.

2. Vickis tudetur

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

“Så snart hun så fruen, stak hun i og tudbrølede, og faldt fruen om halsen. Og fruen, hun glemte alt om snot og baciller, og sagde: “Åh, stakkels lille Victoria, stakkels lille Victoria!”

Sådan beskriver Agnes det, da Vicki dukker op stortudende på hendes dørtrin.

Læs også: Hvornår kommer Matador TEENS?

Til at starte med tager Maude del i Vickis sorg og hysteri, så hun ikke føler sig alene med sin reaktion, og så – efter lidt tid og da det hele er snakket igennem og raset ud – tager Maude Vicki trøstende om skuldrene og følger hende hen til det beroligende tebord.

3. Minnas vrede

Billedkilde: Afsnit 5 af Matador

Billedkilde: Afsnit 5 af Matador

Det er ikke kun tårer og kærestesorger, der er plads til Maudes dagligstue. Også Jørgen Varnæs’ kone, Minna, ved, hvor hun skal gå hen og lufte sin vrede over sin utro ægtemand.

Læs også: Mellem brødre: En Kain og Abel-historie

Det er intense sager, der kommer på bordet under denne samtale, men Maude lytter til raserianfaldet fra start til slut, og gør ikke så meget som anstød til at gå i seng.

4. Vickis angst

Billedkilde: Afsnit 14 af Matador

Billedkilde: Afsnit 14 af Matador

Gud ved hvor længe Vicki er gået rundt alene med sine bekymringer for, om Herbert er død i krigen. Men da hun træder ind i Maudes dagligstue-konsultation, vælter det hele ud af hende, og tårerne og angsten får frit løb.

Det er simpelthen den effekt, Maude har på folk. De kan mærke hendes følelsesmæssige styrke, og ved, at her er et sted, hvor de kan tillade sig selv gå i spåner.

5. Agnethes krise

Billedkilde: Afsnit 7 af Matador

Billedkilde: Afsnit 7 af Matador

Arnolds kæreste, Agnethe, er blevet gravid, og aner ikke sine levende råd. Hun har ikke talt med nogen om det, men da hun ved et tilfælde kaldes ind til at sætte Maudes hår, får hun hurtigt tungen på gled og lettet sit hjerte.

6. Musses sorg

Billedkilde: Afsnit 21 af Matador

Billedkilde: Afsnit 21 af Matador

Selvom om Musse og Maude måske ikke er de bedste venner eller har vildt meget tilfælles, forhindrer det ikke Maude i at trøste Musse, da hendes mand får et frygteligt slagtilfælde.

Det er ikke nemt for Musse at være sårbar og skrøbelig, men på Maudes sofa, kan hun fornemme, at der er plads til, at også hun bryder lidt sammen.

7. Misses bekendelse

Billedkilde: Afsnit 21 af Matador

Billedkilde: Afsnit 21 af Matador

Maude har i løbet af serien (mere eller mindre) roligt lagt ører til alt fra ulykkelig forelskelser, hysteriske anfald, skilsmisse, utroskab, angst, uønskede graviditeter, sorg og slagtilfælde. Men da Misse dukker op Maude, og annoncerer, at hun er “fredløs i sit eget hus”, venter der sig noget af en prøvelse for Korsbæks skriftepræst.

Læs også: Hvad er egentlig Lauras store dag?

Misse tager plads ved Maudes tebord, og så får den ellers hele armen med bekendelser. Hun fortæller ligeud, at hendes mand har forsøgt at voldtage hende, og at hun følgelig har låst ham ude på altanen i seks-syv timer, hvorefter hun har ladet ham dø i sin seng uden at kalde læge.

Voldtægt og indirekte mord. Just another day at the office for Maud. Denne gang må hun dog for første gang bede om et glas at styrke sig på efter dagens session.

Maude er én af de karakterer, vi ofte vender tilbage til i podcasten Matador med mere, som du kan lytte til her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er egentlig Lauras store dag?