5 sandheder om ægteskabet fra en ulykkeligt gift

6 gange hvor der syndes i Skovpavillonen

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

| Fra podcasten Matador med mere |

Her har vi Skovpavillonen. Korsbæks lysthus, som nok ikke helt tilfældigt er døbt “Sølyst”. Skovpavillonen er nemlig det sted, hvor Korsbæks borgere tager hen, når kødets lyster tager over.

I Matador udleves alt det vilde og forbudte i “Sølyst”. Skovpavillonen er simpelthen centrum for alle Korsbæks synder.

Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at dette lysthus netop er placeret i skoven. I eventyrerne er skoven jo altid symbolet på det vilde og farlige, menneskets naturlige drifter og uregerlige begær.

Her er 6 gange, hvor der lysterne får frit spil og der syndes til den store guldmedalje i Skovpavillonen.

1. Jørgen og hans nye “amour”

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

Første gang vi ser Skovpavillonen i rollen som syndens hule er, da familien Varnæs løber ind i Jørgen og hans nye “amour”, Gitte Graa. Selvom Jørgen var gift dengang, kunne han ikke undertrykke begæret efter den uimodståelige kvinde.

Situationen bliver i øvrigt ikke mindre lummer af, at tjeneren kommer ned og annoncerer, at “Nu er bagagen bragt ned fra nummer Sex.”

2. Et møde til langt ud på natten

Billedkilde: Afsnit 6 af Matador

Billedkilde: Afsnit 6 af Matador

“Gitte er som en karrusel,” konstaterer Ernst Nyborg, og denne gang er det Hans Christian, der får sig en tur på den dyre og dejlige Gitte Graa.

Vi ved desværre ikke, hvad der nøjagtigt er foregår mellem de to, men vi ved, at mødet har varet “til langt ud på natten”, og at Hans Christian har tømmermænd næste dag. Og selvom vi kan ikke vide, om det er moralske eller de almindelige tømmermænd, ved vi fra hestens egen mule (eller snarere grisens tryne), at Gitte Graa er en “ikke uinteressant” kvinde. Med Hans Christians egne ord.

3. Ernst og Maude

Billedkilde: Afsnit 8 af Matador

Billedkilde: Afsnit 8 af Matador

Her har kunstneren, Ernst Nyborg, taget sin “elev” ud at spise i syndens hule, Skovpavillonen. Der bliver drukket vin og gnavet kyllingelår så dyrisk som muligt .

Denne næsten-affære fortsættes andetsteds og kulminerer på Postgaarden, da Maude beslutter at opsøge Ernst på hans hotelværelse. Men desværre (eller heldigvis) kommer hun for sent. Dronningen af Skovpavillonen, selveste Gitte Graa, er kommet hende i forkøbet og ligger nøgen i Ernsts seng.

Det betyder til gengæld, at frokosten på Sølyst er og bliver Ernst og Maudes mest syndige stund sammen.

4. En umættelig tørst

Billedkilde: Afsnit 10 af Matador

Billedkilde: Afsnit 10 af Matador

Det kunne måske have været et uskyldigt møde, men det øjeblik Iben kaster et sultent blik på den flotte ungkarl, er terningerne kastet.

“Vil De ikke godt tage mig med næste gang, De skal i biografen? Og så invitere mig på en øl nu – jeg er ved at omkomme af tørst,” spørger Iben friskt, og Kristen kan ikke sige nej.

Dette er kun starten, men vi ved alle, hvor det ender: Et rodet ægteskab med druk og høj musik og affærer til højre og venstre for begge parter. Og det hele startede selvfølgelig med Skovpavillonens dårlige indflydelse.

5. Ulla skal have en lille – og en abort

Billedkilde: Afsnit 11 af Matador

Billedkilde: Afsnit 11 af Matador

Endnu en affære udspiller sig i syndens hule, og denne gang er gået helt galt: Ulla, Hans Christians elskerinde, er blevet gravid og vil have en abort. En scene, der er så fyldt til randen med synd, at den næsten kun kunne udspille sig i Skovpavillonen.

6. Ellen og Ulrik

Billedkilde: Afsnit 22 af Matador

Billedkilde: Afsnit 22 af Matador

Endnu engang syndes der i Korsbæks skovpavillon, og denne gang er det den gifte Ellen, der holder i hånden med sin barndomskæreste, Ulrik, der lige har bestilt en cognac og en likør. Situationen bliver ikke mindre syndig af, at Ulriks kæreste Maja i samme nu sidder og spiller Sorte Per med Ulriks forældre – gravid med Ulriks barn.

Dagen efter, at Ulrik har givet sine lyster frie tøjler på Sølyst, opsøger han sin far og beder om penge til, at Maja kan få en abort. Det er så anden gang, at en ideen om abortering af børn uden for ægteskabet udspringer direkte fra Skovpavillonens syndige påvirkning.

Skovpavillonen som syndens hule er noget vi diskuterer indgående i afsnit 22 af Matador med mere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 sandheder om ægteskabet fra en ulykkeligt gift