Hvilken Gift ved første blik-type er du?

Podcasten Matador med mere

Af Jonas Aabrandt

Tegning af Jonas Aabrandt

Obs! Hvis du bedre kan lide at læse end at lytte, kan du se en masse af vores pointer og observationer i artikelform under kategorien Matador med mere.

“Matador med mere” er podcasten, hvor to venner ser et afsnit af Matador, og taler om det.

Vi taler om løst og fast, sjove scener, historiske begivenheder og karakterernes udvikling, og så kårer vi for hvert afsnit den bedste replik og en VIP – en “very important person”, der har en særlig afgørende betydning for det pågældende afsnit.

Her kan du en se et kort resumé af podcast-afsnittene, og finde link til at høre de forskellige afsnit.

SÆSON 1                                                 

Afsnit 1: Den rejsende

afsnit1

Billedkilde: Afsnit 1 af Matador

Korsbæks hierarkier etableres, og en ganske særlig biperson bliver afgørende for seriens videre forløb. Vi diskuterer Mads Skjerns motiver, Jørgen Buckhøjs selvbiografi, Arne Ungermanns vignetter, og Maudes yndige bordkort som symbol på den overflødige og skrøbelige pyntefrue.

Lyt til afsnit 1 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Mads Skjern – hvem ellers?

Bedste replik: “Man må bruge, hvad man kan dér, hvor man er sat.” – Maude Varnæs

Afsnit 2: Genboen

afsnit2

Billedkilde: Afsnit 2 af Matador

I afsnit 2 af podcasten diskuterer vi hundeparrings-scenen, som vi aldrig ser, Axel Juuls digt “Hjemløs alle vegne” og Ingeborg og Mads’ kærlighed.

Lyt til afsnit 2 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Hans Christian Varnæs (eller Fru Fernando Møhge, fordi hun giver no fucks)

Bedste replik: “Kan han få fingrene væk! Svinske mandsperson! Der er ingen mand, der har rørt ved mit legeme siden Fernando døde i 1895.” – Fru Fernando Møhge

Afsnit 3: Skiftedag

afsnit3

Billedkilde: Afsnit 3 af Matador

I afsnit 3 har vi besøg af fotograf og Matador-elsker Thomas Cato, som fortæller om seriens forskellige visuelle virkemidler, herunder indretningen af de Korsbækske hjem. Vi taler også om, hvordan serien fremstiller homoseksuelle repræsenteret igennem Daniel, Hr. Schwann og Hr. Jørn.

Lyt til afsnit 3 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Hr. Schwann

Bedste replik: “Nå, Hr. Schwann… Kan De høre Fenrisulven glamme?” – Tjener Boldt

Afsnit 4: Skyggetanten

afsnit4

Billedkilde: Afsnit 4 af Matador

I dette afsnit stiller vi skarpt på skyggetanten, Elisabeth Friis, og hendes kærlighed til Kristen Skjern. Men vi taler også om Mads og Ingeborgs bryllup, som seerne ikke er inviteret med til og ikke mindst om bortauktioneringen af Maudes billede.

Lyt til afsnit 4 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Elisabeth Friis

Bedste replik: “Det, de rige har haft råd til at gøre indtil nu, det vil andre ønske at gøre i fremtiden.” – Mads Skjern. Men replikken får skarp konkurrence af denne leveret af Elisabeth Friis: “Ja, hvad er vi egentlig opdraget til? I hvert fald ikke til den tid, vi lever i.”

Afsnit 5: Den enes død

afsnit5

Billedkilde: Afsnit 5 af Matador

I dette afsnit har vi besøg af superfan, Tina Saxnæs Larsen, og diskuterer vi Skjern- og Varnæs-ægteskabet, om Laura nyder at lytte til Agnes og Boldt og om dette afsnit er Matadors svar på det, man i Tour de France kalder en “transport-etape”.

Lyt til afsnit 5 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Albert Arnesen

Bedste replik: “Jeg vil hellere holde pensionat for beskidte studenter i alle værelserne, end jeg vil have det svin boende i et af dem!” – Minna Varnæs (født “von”)

6. Opmarch

afsnit6

Billedkilde: Afsnit 6 af Matador

I afsnit 6 har vi besøg af forfatter og Matador-elsker, Lone Aburas, og vi kommer både omkring. Vi snakker om alle de karakterer, der føler sig fortabt, om Frk. Jørgensen, Ming-vasen fra Olsen Banden og om Arnold og Agnethes nye liv i Skælskør kunne gøre det ud for en god spin-off serie?

Lyt til afsnit 6 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Mads Skjern, den onde version

Bedste replik: “Vil du heller på et hjem for forvildede kvinder?” – Oberst Hackel

SÆSON 2                                                 

Afsnit 7: Fødselsdagen

afsnit7

Billedkilde: Afsnit 7 af Matador

I dette afsnit af Matador med mere taler vi både om overklassen og “de gode konservative støtter”, Ingeborgs frisure som et billede på hendes udvikling og om Mads nye modstander Skjold-Hansen, der er en slags ond spejling af Mads selv. Vi taler også om det vidunderlige venskab mellem Oberst Hackel og Dr. Hansen og selvfølgelig en hel del om selve fødselsdagen.

Lyt til afsnit 7 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Sagfører Viggo Skjold-Hansen

Bedste replik: “Så kan De godt sætte blus under suppen, Laura. Nu er vokskabinettet samlet.” – Agnes Jensen

Afsnit 8: Komme fremmede

afsnit8

Billedkilde: Afsnit 8 af Matador

I dette afsnit har vi besøg af kulturjournalist Emil Bergløv og kunsthistoriker Philip Pihl, som hjælper os med at diskuterer alt fra kunstnerens rolle i selskabslivet og avisernes betydning for Korsbæks borgere til om Gitte Graa er ond eller god eller bare fortabt.

Lyt til afsnit 8 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Gitte Graa

Bedste replik: “Jeg tror, vi er de sidste ordentlige mennesker i hele verden.” – Maude Varnæs

Afsnit 9: Hen til kommoden

afsnit9

Billedkilde: Afsnit 9 af Matador

I afsnit 9 taler vi om arbejderklassen, Lise Nørgaards karaktermord på de danske kommunister, betydningen af “kommoden”, klodsede tidsmarkører (såkaldt “Krønikenismer”) og om hvorfor Agnes’ og Rødes bryllup er den ultimative fest.

Lyt til afsnit 9 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Lauritz “Røde” Jensen

Bedste replik: “Når der var gudstjeneste skulle jeg altid plukke høns.” – Oda

Afsnit 10: I disse tider

afsnit10

Billedkilde: Afsnit 10 af Matador

I afsnit 10 taler vi om Herbert som et bedre menneske og en bedre socialist end Lauritz og om Gudrun, Elisabeth, Agnes, Laura og kvindesagen. Vi taler også om Ingeborgs kamp mod Mads i forbindelse med Daniels opdragelse og om Matadors fremstilling af homoseksualitet.

Lyt til afsnit 10 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Kvindekønnet! Eller alternativt Ulla Jakobsen.

Læs også: Er Lise Nørgaard mandehader?

Bedste replik: “De rige, de sender altid deres problemer ud at rejse, men de vender som regel tilbage igen.” – Ulla Jakobsen

Afsnit 11: I klemme

afsnit11

Billedkilde: Afsnit 11 af Matador

I afsnit 11 taler vi først og fremmest om Byrådssekretær Lund, men kommer også ind på den svulmende chokoladedame i de blanke kjoler, Maudes parade af uduelige stuepiger, Vickis skuespilkarriere og endelig nogle interessante paralleler til Blinkende Lygter.

Lyt til afsnit 11 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Kathrine Larsen

Bedste replik: “Hvornår er Gud blevet medlem af sykredsen?” – Iben Skjold-Hansen

Afsnit 12: I lyst og nød

afsnit12

Billedkilde: Afsnit 12 af Matador

I afsnit 12 taler vi om kærlighedstrekanten mellem Iben og Kristen og Elisabeth, Hr. Schwanns sociale nedtur, Frk. Jørgensens hovmod, der står for fald, og Lauritz’ beslutning om at deltage i den spanske borgerkrig – og så hans beslutning om ikke at gøre det alligevel. Og så taler vi også lidt om de fire forskellige juleaftner, vi får lov at se i Korsbæk.

Læs også: Hvilken Matador-jul er din jul?

Lyt til afsnit 12 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Frk. Jørgensen

Bedste replik: “Men sådan bliver man nok af at bo i Korsbæk, man tør ikke rigtig…” – Maude Varnæs

SÆSON 3                                                 

Afsnit 13: Et nyt liv

13

Billedkilde: Afsnit 13 af Matador

I dette afsnit af Matador med mere diskuterer vi Maudes nye personlighed, Mads’ forfald ved skrivebordet bag de lukkede skydedøre og Elisabeths break-up problemer.

Lyt til afsnit 13 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Den “nye” Maude

Bedste replik: “Hvis du tænker på det andet, så var det for Danmarks skyld – vil du række må osten?” – Gustav Friis

Afsnit 14: Brikkerne

14

Billedkilde: Afsnit 13 af Matador

I afsnit 14 taler vi om, hvordan Ingeborg er den, der rykker rundt på brikkerne i kulissen, Arnolds forfremmelse, Lærer Andersens score-egenskaber, Ullas nye liv i Omegnsbanken og en masse andet.

Lyt til afsnit 14 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Ingeborg Skjern

Bedste replik: “Jeg giftede mig med dig! Ikke med bankbestyrelsen, en bøtte brun sæbe og et strygebræt.” – Iben Skjern (tidl. Skjold-Hansen)

Læs også: Er Lise Nørgaard mandehader?

Afsnit 15: At tænke og tro

15

Billedkilde: Afsnit 15 af Matador

I afsnit 15 diskuterer vi Grisehandlerens lokumsgalleri, Mads og Kristen som Kain og Abel, og så selvfølgelig Faster Anna!

Lyt til afsnit 15 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Gud. Og/eller Faster Anna.

Bedste replik: “Min afdøde hustru serverede aldrig kødrand. Hun kendte mine fornemmelser for kogt fars.” – Lærer Andersen

Afsnit 16: Lauras store dag

16

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

I afsnit 16 forsøger vi at finde ud af, hvilken dag der egentlig er Lauras store dag, og hvilke tanker hun gør sig i løbet af det her afsnit. Vi kommer også omkring den nye borgmesters projekt om at få Korsbæks spidser til at finansierer hans byfornyelser.

Lyt til afsnit 16 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Laura Larsine Sørensen

Bedste replik: “Det er vist det, man kan kalde en præmiegris.” – Hans Christian Varnæs

Afsnit 17: De voksnes rækker

17

Billedkilde: Afsnit 17 af Matador

I afsnit 17 diskuterer vi, hvordan alle Korsbæks fire børnehovedroller bliver sendt ud at rejse for at “komme tilbage når de blevet voksne” ligesom Vicki i sin tid. Vi taler også om, hvad Ingeborg og Maude har tilfælles og hvad den meste voksne måde at forholde sig til krigen er.

Lyt til afsnit 17 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Baron von Rydtger

Bedste replik: “Nu gør du sgu ikke engang, hvad man siger til dig mere.” “Du siger så meget, Larsen.” Grisehandleren & Kathrine Larsen

Afsnit 18: Hr. Stein

18

Billedkilde: Afsnit 18 af Matador

I dette – danskernes yndlingsafsnit af Matador – taler vi en masse om 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsen. Vi når dog også omkring en del ægteskaber, både Ibens og Kristens, Ellens forestående ægteskab med Mogens Lamborg og Misse bryllupsplaner med Lærer Andersen.

Lyt til afsnit 18 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIPeople: Modstandsbevægelsen

Bedste replik: “Dæk, Oda!” – Konsul Holm

SÆSON 4                                                 

Afsnit 19: Handel og vandel

19

Billedkilde: Afsnit 19 af Matador

I dette afsnit taler vi om Agnes, hendes borgerlige manerer og hendes kamp for at klare sig uden Lauritz. Vi diskuterer også Mads’ og Daniels forhold og Baronen og Ingeborgs spirrende venskab og d’damer Frk. Mose og Frk. Østengram fra henholdsvis handels- og husholdningsskolen.

Lyt til afsnit 19 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Agnes Jensen

Bedste replik: “Min søn skal ikke være sypige!” – Mads Skjern

Afsnit 20: I 11. time

Billedkilde: Afsnit 20 af Matador

Billedkilde: Afsnit 20 af Matador

I afsnit 20 af “Matador med mere” taler vi om Misses bryllup, om krigens sidste dage, kædebreve og søstrene Friis og deres parallelle udvikling fra psykisk sårbare til stærke, livsglade kvinder. Vi når også omkring venskabet mellem Frk. Jørgensen og Fru Violet og diskuterer, om Hans Christian muligvis er det mest elskelige menneske i dansk TV-historie.

Lyt til afsnit 20 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Hans Christian Varnæs

Bedste replik: “Men så nåede jeg jo at blive enkefrue – ligesom lillemor!” – Misse Møhge

Afsnit 21: Vi vil fred her til lands

Billedkilde: Afsnit 21 af Matador

I dette afsnit af Matador diskuterer vi, om Lærer Andersen er et satirisk portræt af Hitler, om befrielsen, retsopgøret og om hvorfor Laura får lov at beholde hunden, Pax. Vi taler også om Misses udvikling fra seksuelt kuet til direkte paranoid.

Lyt til afsnit 21 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Pax

Bedste replik: “Jeg synes nok, det føles anderledes.” – Lauritz Jensen

Afsnit 22: Det går jo godt

Billedkilde: Afsnit 22 af Matador

Mads får ridderkorset, Murermester Jessens er det man kalder et “power couple” og både Kristen og Hans Christian konfronterer deres respektive brødre med, at de ikke tror “de kan lægge to og to sammen”. Hvorfor får Violet Vinther og Inger Jørgensen får det værste frem i hinanden og hvad bilder Ulrik sig egentlig ind at lade Maja sidde hos alene hos sine forældre, mens han er på date med Ellen Skjern?

Lyt til afsnit 22 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Fru Muremester Jessen

Bedste replik: “Det er fordi jeg trænger.” – Fru Muremester Jessen

Afsnit 23: Mellem brødre

Billedkilde: Afsnit 13 af Matador

De to bankdirektører tager hver deres form for afsked med deres respektive brødre og finder i stedet hinanden. Frk. Jørgensen finder til gengæld sin plads hos Agnes Jensen, Boldt har fundet sin udkårne i Ada og Ulrik må finde sig til rette med Maja og opgive Ellen Skjern.

Lyt til afsnit 23 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Gitte Graa

Bedste replik: “Det her er ikke et hus, hvor man kan lave souffléer.” – Laura

Afsnit 24: New Look

Billedkilde: Afsnit 24 af Matador

Så lakker Matador mod ende, og det samme gør podcasten “Matador med mere”. Der er afdansningsbal i Korsbæk og Maudes (og Matadors) kabale, der endelig er gået op. Før vi danser af, når vi dog at tale både om Misses #metoo oplevelser, Mads’ homo-had, Ingeborgs beslutning om at tage tilbage til Mads og de mange uafsluttede skæbner, som vi kun gætte om, hvordan ender. Hvilket vi så heller ikke holder os tilbage fra at kaste os ud i.

Lyt til afsnit 24 af “Matador med mere” her på SoundCloud eller her på YouTube!

VIP: Mads Skjern

Bedste replik: “Der er hvis det ved Korsbæk – man bliver hængende.” – Hr. Stein

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken Gift ved første blik-type er du?