Gift ved første blik: Voksen-teens og purunge redebyggere

Ude godt, hjemme bedst

»Det er ikke første gang, jeg har siddet ret op og ned og sovet,« proklamerer Mads Skjern allerede i seriens første episode, der tilmed bærer titlen »Den rejsende«, så ingen er i tvivl om, at vores hovedperson er kendetegnet ved en særlig stor grad af mobilitet – fysisk såvel som socialt. En mobilitet så stærk, at den præsterer at få båret ham hele vejen fra arbejderklassens trekløver på Jernbanerestauranten i afsnit 1 og til toppen af Korsbæks sociale kransekage, da han i seriens allersidste scene når frem til det allerhelligste: Den Varnæske spisestue, der ved seriens begyndelse var ham så uendelig fjern. Den rejsende er ved vejs ende, men – […]

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

Kvindens plads er i hjemmet, lyder et gammelt ordsprog, eller som Jørgen Varnæs
beskriver det fra talerstolen til det konservative vælgermøde på Postgården i tredje episode:
»Det vil altid være sådan, at naturen har gjort kvinderne mere egnede til visse former for arbejde: husgerning, sygepleje, børnepasning. Hun er skabt så forunderligt, at det at pleje og passe og holde
ved lige er dybt forankret i hende – også dette at støtte manden i hans gerning.«

Mens konsulinde Holm ranker ryggen og skyder barmen frem, og Maude blinker bevæget over denne anerkendelse af det kvindelige urvæsen, smiler den moderne seer sammen med Elisabeth Friis
over den let gennemskuelige ’ophøjelse’ af kvindens – […]

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

MED MAUDE BAG RATTET

Af alle Matador-parrene må Maude og Hans Christian Varnæs betragtes som det mest lydige par, når det gælder om at blive på hver sin kønsbestemte banehalvdel. Her er alle de klassiske kønsstereotyper på spil. Hans Christian er en rolig, rationel og forudsigelig mand, der passer sit arbejde i banken og går til bridge i klubben for at pleje sit åndsliv med andre mænd i jakkesæt. Til forskel fra Hans Christian ses Maude kun et fåtal af gange uden for hjemmets fire vægge, og i disse tilfælde er hun altid
mærkbart utryg ved situationen. Alt fra baciller og snavs til dårlige manerer og jævne mennesker føles livstruende, og vi er derfor aldrig i tvivl om, at Maudes sande plads er i hjemmet – eller
endnu bedre i den mest private del af privaten, nemlig sengen. Lige så lidt som hun overskrider hjemmets fysiske grænser, lige så lidt overskrider hun – […]

Med panik i øjnene stavrer hun henad Korsbæk Station for at hente børnene, og hun klynger sig
desperat til sin pels og sine (beskyttelses)handsker, når sociale arrangementer tvinger hende hen på Postgården. Men der sker noget med Maude, som Matador skrider frem. Når Hans Christian i sølvbryllupstalen i seriens allersidste episode påstår, »at Maude, hun er stærk som en elefant«, er ingen af os er i tvivl om, at han her refererer til »Hr. Stein«, seriens 18. episode. Her bevæger Maude sig ud, ikke bare væk fra hjemmet, men i den grad også ud af sin komfortzone ved at sætte sig bag rattet i Oluf
Larsens grisebil og køre den jødiske hovedbogholder hr. Stein i sikkerhed for nazisterne. Ingen af os anede, at Maude kunne køre bil, og ingen af os kunne forestille os – […]

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

Og selvom det er sandsynligt, at tårerne i slutningen af episoden handler mest om usikkerheden for hr. Steins videre skæbne, er det ikke utænkeligt, at Maude måske også fælder en enkelt tåre i rørelse over overvindelsen af sin egen hjemmebundethed.

“TAG HJEM, INGEBORG”

På den anden side af gaden forholder fordelingen mellem ude og hjemme sig anderledes. I hvert fald i starten af serien, hvor Ingeborg bruger ligeså meget tid i forretningen som Mads. Men pludselig vil Mads Skjern have, at Ingeborg bliver “ligesom de andre fruer” (Ja, det forbyde Gud). Han forsøger ved at forkæle hende med en dyr pels og et nyt sofasæt præcis som Varnæs-parret, men Ingeborg føler ikke den
store glæde over hverken pels eller sofasæt – hun vil bare gerne være med, hvor der sker noget, nemlig ude på arbejdsmarkedet. Til sidst ser Mads ingen anden udvej end at flytte sin kone fysisk væk fra forretningen og ud i det store isenkræmmerchâteau ved fjorden, hvor hun pludselig bliver betydeligt mere isoleret fra den offentlige sfære, end hun tidligere har været. Isolationen til det private er i øjnefaldende – også for Ingeborg selv, der “heller vil blive boende over butikken”.

Til sidst i serien er hun så frustreret i sin isolation og manglende medbestemmelse, at hun forlader ikke bare sin sin mand, men også sit hjem, sin hjemby og sit hjemland. Men efter 24 afsnit med tiltagende isolation, har hun ikke længere noget at bidrage med ude i verden, hvorfor hendes mor giver hende det deprimerende råd: »Tag hjem , Ingeborg«

BANKBESTYRELSEN OG EN BØTTE BRUN SÆBE
Der er få, der som Iben hader rollen som husmor. Episode efter episode kommer Kristen træt fra arbejde tilbage til et hjem, hvor det sejler med snavset tøj, beskidte tallerkner og glas. Hvis Iben overhovedet er hjemme, så ligger hun og flyder på sofaen iført ude- eller undertøj med en sjus eller en smøg i
hånden, og […]

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

Iben er ikke interesseret i at være hausfrau – hun giftede sig med Kristen, ikke med “bankbestyrelsen og en bøtte brun sæbe og strygebræt”. Hun behandler hjemmet fuldstændig, som om hun var manden i huset, hvilket hun jo til forveksling også ligner, når hun sidder dér med avisen iført skjorte og slips og med en sjus i hånden. Vi mangler bare, at Kristen beder hende om ikke at ryge derhjemme, fordi røgen hænger i tøjet og gardinerne.

Kulminationen på denne vedvarende modstand mod Kristens forventninger og regler bliver, da Iben eliminerer enhver rest af skellet mellem den offentlige og private sfære ved at kyle hans dyne ud af vinduet, så den kan ligge dér midt på Algade og udstille alle deres private problemer. Og senere da hun inviterer den halve by hjem til badefest – eller da veninden Jenny til en anden kæmpefest spottende hilser Kristen med ordene: “Ibeeeen! Manden i huset er kommet hjem!” […]

NØD LÆRER NØGEN KVINDE AT MASKE STRØMPER OP
»Lauritz Jensen skal formodentlig også have en gang ål?« spørger den altid kække tjener Bolt i episode 16: ‘Lauras store dag’, men det bliver et »nej tak« fra jernbanearbejderen: »Ål! De minder mig om strømper! Mit hjem ligner sgu en slangefarm. De er over mig og under mig og rundt omkring – over det hele! Om natten drømmer jeg, at de er levende. De kommer efter mig – slynger sig rundtom mig! Jeg vågner med sved på panden og skriger: Hjælp! Jeg er ved at blive kvalt!«

Lauritz’ panikanfald skyldes naturligvis ikke tilstedeværelsen af strømperne i sig selv. Det handler om det, de mange strømper i hjemmet repræsenterer: at hans kone har indtaget hjemmet og forvandlet det fra et sted, hvor behovene blev stillet, til en arbejdsplads, der ovenikøbet overflødiggør ham som familiens forsørger.

Og selvfølgelig er hans ego ved at blive kvalt – […]

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

Lauritz er trods sine progressive ideer indbegrebet af en mand, der ser det private – og derfor også sin kone – som noget, der skal tjene hans højere politiske virke ude i verden.

Det tragikomiske ved den hykleriske kvindeforkæmper Lauritz Jensens historie er naturligvis, at han ikke blot ender med at miste sit hjem, da det bliver omdannet til en arbejdsplads. Han mister også sin arbejdsplads ude i mændenes verden og ender med at sidde så slagen og funktionsløs, at hans hustru må gribe ind og skabe mening i hans liv på samme måde, som hun i sin tid gjorde det for sig selv: »Vi slår et skilt op nede i porten, foreslår hun: ’Lauritz Jensens Maskinskrivningsbureau’.«

Man fristes til at drage en sammenligning til Hans Christian, der i episode 13 forsøger at opmuntre Maude til hendes småkunstneriske sysler med sætningen: »Og så skal du male!«  Maude smiler, og har forhåbentlig glemt alt om det ydmygende salg af hendes maleri til Damekredsens basar i afsnit 4.

Lauritz går med på Agnes’ idé, og hans “svendestykke”, som han selv kalder det, bliver intet ringere end en opgave for selveste formanden for Husmoderforeningen, Konsulinde Holm, der skal bruge en festsang til Varnæs’ sølvbryllup – hvilket vel hverken er værre eller bedre end et sofastykke til Damekredsens basar…

KØB MATADOR OG FILOSOFIEN HER –  og få 15 pct. rabat med koden ‘Matador med mere’

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gift ved første blik: Voksen-teens og purunge redebyggere