LISTE: De 9 mest pornografiske Disney-figurer

Hvor er dronning Margrethes TV-serie?

magnetEnglands dronning Elizabeth har fået sin egen TV-serie, “The Crown”. Men hvad med vores dronning Margrethe? Skal hun ikke have en TV-serie?

“The Crown” handler om dronning Elizabeth II og hendes kamp for at begrænse skaderne fra de mandlige opkomlinge, hun er omgivet af. En overvægtig levemand af en statsminister, der ikke har øje for sin egen fejlbarlighed, og en ægtemand, der gør og siger præcis, hvad der passer ham.

En problematik, der nok ikke er helt fremmed for vores egen dronning Margrethe.

Margrethe og Elizabeth

Arrogante mænd ikke er det eneste Elizabeth og Margrethe har tilfælles. Faktisk er de nærmest en slags historiske tvillinger som efterfølgere af de største dronninger i deres respektive landes historie, Elizabeth I og Margrethe I. Det opdagede jeg, da “The Crown” viste Winston Churchill legendariske tale, “For Valour”:

Famous have been the reigns of our queens. Some of the greatest periods in our history have unfolded under their sceptre. Now that we have the second Queen Elizabeth […] our thoughts are carried back nearly four hundred years to the magnificent figure who presided over and, in many ways, embodied and inspired the grandeur and genius of the Elizabethan age.

Her taler Churchill om Englands legendariske Elizabeth d. I, om hvem der er lavet utallige film og TV-serier (typisk med Cate Blanchett i hovedrollen). Men talen kunne faktisk ligeså godt have handlet om dronning Margrethe og hendes forgænger, Margrethe I, der var mindst ligeså legendarisk som Elizabeth I.

Ingen af Danmarks konger har nogensinde været i nærheden af at udrette det, som Margrethe I præsterede. Aldrig før og aldrig siden har Danmark været så stort og så magtfuldt et rige som under denne vores eneste kvindelige regent. Det får én til at spekulere over, hvordan Danmark ville have set ud i dag med lidt flere kvindelige statsoverhoveder.

Men man kommer også til at spekulere over noget andet. Hvorfor er der ikke lavet nogen storfilm om Margrethe I? Og hvor er TV-serien om Margrethe II?

Det eneste, Margrethe I har fået, er et fesent afsnit af DR’s store primetime-satsning “Historien om Danmark”. Her sidder den legendariske kvinde stum og anonym ved et bord, mens Lars Mikkelsen går rundt og mansplainer situationen for seerne. Det når altså ikke Elizabeth I’s storfilm til sokkeholderne.

Store dronninger fortjener store fortællinger, og vi kan ikke længere lade de danske dronninger stå tilbage for de engelske. Jeg har gjort mit: Jeg skrev månedsopgave om Margrethe I i 6. klasse. Men storfilmen om hendes bedrifter må jeg heller overlade til fagfolk. Til gengæld kan jeg på stående fod udtænke tre sæsoner af TV-serien om Margrethe II. Eller måske det snarere skulle være en mini-serie i tre dele: “Guds hjælp”, “Folkets kærlighed”,  og “Danmarks styrke”.

Mini-serien ”Margrethe”

Første del, “Folkets kærlighed”, skal have ”Kun en pige”-tema og handle om Margrethes barndom og den stigende nervøsiteten over den manglende mandlige tronfølger. Margrethe vokser op med bevidstheden om, at hun som kvinde ikke er værdig til at indtage rollen som landets regent.

Konflikterne over, hvem der skal være landets næste statsoverhoved spidser til, men folket er med Margrethe, og til sidst i afsnittet går Danmark til valg og stemmer for en ændring af tronfølgeloven. Margrethe bliver Danmarks første indirekte folkevalgte monark.

I anden del, “Guds hjælp”, tager den unge prinsesse til London på udlandsophold. Som så mange andre danske piger forelsker hun sig i en charmerende franskmand, der ryger Gauloises og hvisker ”chérie” og ”mon amour” i hendes naive ungpige-øre.

Da den unge prinsesse opdager, at den karismatiske franskmand forventer at blive konge af Danmark, hvis de gifter sig, er hun i syv sind. Skal hun lade ham blive i troen eller skal hun være ærlig og risikere at miste ham? Hun vælger mellemvejen: At slå emnet hen på ubestemt tid.

Margrethe får sin prins og afsnittet slutter i pomp og pragt med et kongeligt bryllup – et bryllup med én stor hemmelighed.

Mini-seriens tredje del, “Danmarks styrke”, starter med kongens død. Margrethe udråbes til dronning fra balkonen på Amalienborg. Foran hende står et folk, der hylder hende ubetinget. Derhjemme venter en prins, der forventer at blive tilbedt som en konge.

Kun tiden vil vise, hvilken kraft der er stærkest i Margrethe: Hendes pligtfølelse over for sit folk eller hendes trang til at behage sin krævende og krukkede ægtemand, som hun stadig er stormende forelsket i.

Læs også: De 9 mest pornoagtige Disney-figurer

Læs også: Er Lise Nørgaard mandehader?

2 kommentarer

  • Lene

    Jeg ved ikke om man kan redigere i et blokoplæg,som er blevet offentliggjort,men hvis muligheden forlægger,så har Dronning Margrethe aldrig haft titlen som Kronprinsesse..I 1953 gik Dronningen fra at være Prinsesse Margrethe af Danmark til at være Prinsesse Margrethe Tronfølgere af Danmark..Den titel havde Dronningen frem til januar 1972 hvor hun blev udråbt til Dronning Margrethe.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LISTE: De 9 mest pornografiske Disney-figurer