Her er de fem bedste og de fem dårligste kokke- og stuepiger i Korsbæk

6 tegn på at Lærer Andersen er en reference til Hitler

Lærer Andersen fra afsnit 14 af Matador

Adolt Hitler, og Lærer Andersen fra afsnit 14 af Matador

| Fra podcasten Matador med mere |

I afsnit 21 af Matador med mere diskuterer vi, om den pensionerede tysklærer fra Matador, Frederik Andersen, muligvis er et portræt af den slagne tyske rigskansler, Adolf Hitler.

Vi spekulerer i, om det kan have været Lise Nørgaards måde at gøre den tyranniske ondskab, der definerede Adolf Hitler og hans regime, mere nærværende i den lille søvnige provinsby, Korsbæk.

Læs også: 10 grunde til vi elsker (at hade på) Lærer Andersen

Før du afviser ideen som lidt for langt ude, så læs disse 6 tegn på, at Lærer Andersen virkelig er en reference til Herr Hitler himself.

1. Samme dødsdag

Det vigtigste tegn på forbindelsen mellem Hitler og Lærer Andersen er og bliver, at de døde præcis samtidig, nemlig d. 30. April 1945.

Både Føreren og Frederiks dødsfald blev et farvel til et brutalt og nådesløst tyranni. “Det lettede,” som Hans Christian siger.

2. Herskesygen

Adolf Hitler

Adolf Hitler

Både Lærer Andersen og Adolf Hitler var udpræget magtsyge og tyranniske mennesker. De ønskede mere end noget andet at bestemme over andre. De var brutale diktatorer, der kuede deres omgivelser fuldstændig, og var dygtige til at få deres vilje på andres bekostning.

3. Kærligheden til det tyske

Billedkilde: Afsnit 15 af Matador

Billedkilde: Afsnit 15 af Matador

Hverken Adolf eller Frederik var tyskere, men begge deres navn er af tysk oprindelse, og begge mænd nærede en dybfølt kærlighed til alt, der var tysk.

Frederik Andersen udlevede sin kærlighed til Tyskland ved at blive tysklærer, Adolf Hitler ved at overtage magten i Tyskland. Forskellige ambitionsniveauer, men samme interessefelt.

4. Overskægget

Lærer Andersen fra afsnit 14 af Matador

Adolf Hitler, og Lærer Andersen fra afsnit 14 af Matador

Da vi møder Lærer Andersen i afsnit 14 har han det, som for eftertiden skulle blive kendt som et “Hitler-overskæg”.

5. Scorer over niveau

Billedkilde: Afsnit 17 af Matador

Billedkilde: Afsnit 17 af Matador

Både Lærer Andersen og Hitler er noget nær det mest afskyvækkende, man kan forestille sig. Alligevel scorer de begge damer, der er langt over deres niveau.

Lærer Andersen når både at være kæreste med Frk. Mikkelsen, der er rektor på Korsbæk Privatskole, og velhavende nok til at have husholderske, Fru Violet, der har sin egen danseskole og Misse Møhge, der er en relativt velhavende arving. Alle tre kvinder er også en del kønnere at se på end Lærer Andersen, og har langt mere at byde på både i intellekt og personlighed.

Alt det samme kan man sige om Hitlers store kærlighed Eva Braun. Lærer Andersen og Hitler er simpelthen begge i stand til at score langt over niveau.

6. 1938 – et godt år for Hitler og Lærer Andersen

1938 var året, hvor Lærer Andersen gjorde sin entré i Matador, men det var også året, hvor Hitler blev udnævnt som “man of the year” af Time Magazine.

At begge de tysk-elskende tyranner bliver dominerende i hver deres univers i nøjagtig samme år, kan ikke være en tilfældighed. Man kan i hvert fald ikke afvise, at Lise Nørgaard har haft den tyske tyran i tankerne, da hun skabte karakteren “Lærer Andersen”.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de fem bedste og de fem dårligste kokke- og stuepiger i Korsbæk