Mellem brødre: En Kain og Abel-historie

Hvad er egentlig Lauras store dag?

BIlledkilde: Afsnit 16 af Matador

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

| Fra podcasten Matador med mere |

I afsnit 16 af Matador, “Lauras store dag”, får Laura sin medalje af Foreningen for Trofast Tyende, fordi hun har været ansat hos Varnæs-familien i 20 år.

Læs også: Er Ulla en erstatning for Elisabeth?

Da prinsessen sætter medaljen på Lauras bryst giver det et stik i hjertet på Laura. Både bogstaveligt talt og i overført betydning.

Nålen er en smertefuld påmindelse om det triste ved at have brugt 20 år som en slags “pigen med svovlstikkerne” i Varnæs-familien.

Læs også: Fra frisk landpige til pyntefrue: Et kig på Ingeborgs hår

Stikket fra medaljen får det til “knage i knolden” på Laura, og på få måneder når hun at sige sit job op, flytte ud og blive selvstændig og vende hjem igen.

Men hvad er egentlig Lauras store dag? Der er hele fire muligheder…

1. Medaljeoverrækkelsen

BIlledkilde: Afsnit 16 af Matador

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Ved afsnittets start er der ingen tvivl om, at dagen for medaljeoverrækkelsen er “Lauras store dag”. Det er trods alt den største dag i hendes liv – indtil videre i hvert fald. Men på dette tidspunkt har hun jo heller ikke prøvet at sige op, flytte for sig selv og vende hjem igen.

Men måske man trods de ret store dage, der følger, stadig kan argumentere for, at dagen for medaljeoverrækkelsen er Lauras store dag.

Læs også: Fire Matador-typer, man møder til alle fester

Det er jo dagen, hvor Laura gør sig klart, at hun faktisk ikke bryder sig om at være et “trofast tyende”. Dagen, hvor hun indser, at hun måske ønsker sig andet og mere end en medalje.

2. Opsigelsen

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Det er noget af en præstation at sige et job op, som man har haft i over 20 år, men for Laura er det også ensbetydende med, at hun skal forlade sit hjem igennem 20 år. At hun så ovenikøbet skal til at starte selvstændig virksomhed og ikke aner, om eller hvordan det vil gå, gør det endnu mere imponerende.

Læs også: Hvornår kommer Matador TEENS?

Opsigelsen må som minimum tælle som en ligeså stor dag som medaljeoverrækkelsen, om ikke andet så for det mod, som Laura viser.

3. Udflytningen

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Den dag, man siger farvel til det eneste liv, man har kendt i de sidste 20 år, er ikke nogen lille dag. Men det er heller ikke nogen nem dag, hvilket man også kan se på Laura, der går og kigger ned i jorden ved siden af sit flyttelæs.

Det er både vemodigt og skræmmende at forlade de kendte, trygge rammer for et usikkert liv som selvstændig, og man må formode, at det er de helt store følelser, der rør sig i Laura denne dag.

4. Hjemkomsten

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Billedkilde: Afsnit 16 af Matador

Da Laura vender hjem til familien Varnæs igen, er det ikke med samme forknytte vemod og usikkerhed, som da hun gik ud i verden. Nu marcherer hun stolt foran flyttelæsset, men panden løftet og næsen i sky.

Dømmer man efter Lauras humør må denne dag betragtes som hendes store dag. Hun vender ikke tilbage som trofast tyende, mens som værdsat kok – og det var vel i virkeligheden det, hun ønskede sig. Værdsættelse.

Vi snakker meget mere om Laura i afsnit 16 af Matador med mere.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mellem brødre: En Kain og Abel-historie