Film skal… være god kunst

Hvilken ‘Matador’-jul er din jul?

Billedkilde: Matador,afsnit 12. Artikel fra SKÆRM

Man kan fejre jul på mange måder, og i hele Danmarks TV-darling, ‘Matador’, får vi fire forskellige bud på, hvordan en dansk juleaften kan se ud.

Er du er til flæsk eller fugl? Nisser eller Jesus? Vin eller øl? Børn eller voksne? Uanset hvad, er der helt sikkert én af Matadors fire forskellige juleaftner, som passer bedst til dig.

Læs også: Er Lise Nørgaard mandehader?

Find ud af om du er til den hyggelige jul på landet, den fornemme jul i overklassen, den simple i arbejderhjemmet eller voksenjul med venner, sprut og sladder!

Jul på landet

Billedkilde: Matador, afsnit 12

Hos familien Skjern fejrer man jul på den ”rigtige” måde. Juleaften kører man ud til mormor og morfar, der bor på en vaskeægte bondegård med stald, der er omgivet af snedækkede marker.

Indenfor er der nisselandskab i vinduet, konfekt på bordet, og hjemmeflettede hjerter og Dannebrogsflag på træet. Og når ens morfar er selveste grisehandleren og der er ”ingen der steger en flæskesteg som Kathrine” kan man være sikker på at sætte tænderne i Korsbæks saftigste kød og sprødeste svær.

Når maverne er fulde af flæsk, bliver der danset om juletræet til den ”rigtigste” julesang af dem alle, ”Højt fra træets grønne top”. Familien er selvfølgelig stor nok til at kunne nå hele vejen rundt om træet, og det er ikke let, når det bugner med gaver under grenene. Julen varer længe, koster mange penge.

Så er du til den landlige jul med flæskesteg, nisser og masser af gaver, er det familien Skjern du skal holde dig til.

Jul i overklassen

Billedkilde: Matador, afsnit 12

I familien Varnæs holder man ikke jul på en bondegård, men i det fornemme byhus midt på Algade og der serveres naturligvis gåsesteg. For fjerkræ er finere end flæsk.

Træet er stilfuldt og farvekoordineret. De røde nisser og Dannebrogsflag er skiftet ud med små engle og købe-kræmmerhuse i sølv og hvid. På klaveret ses udover en kunstfærdig juledekoration overklassens version af nisselandskabet, nemlig krybbespillet.

I stedet for hedenske sange nisser, juletræ og gaver, synges der om det lille Jesu-barn, der er ”født i Bethlehem – Beeeth-leeeee-heeeeem.” Sangen akkompagneres af dannet klaverspil fra en ugift tante, så ingen er i tvivl om, at dette er et hjem med klaver.

Foretrækker du Jesus frem for nisser, sølv og hvid frem for rød, og fjerkræ frem for flæsk, skal du sigte efter en Varnæsk jul.

Jul i arbejderklassen

Billedkilde: Matador, afsnit 12

I den lille lejelejlighed ved branddammen fejrer den socialistiske jernbanearbejder, Røde og hans kone Agnes jul med sidstnævntes mor og deres første barn.

I modsætning til familien Varnæs er der i arbejderklassen ikke sparet på den røde farve. Til gengæld er der sparet på alt andet. Stjernen er af papir i stedet for sølv, julepynten er sparsom og træet når dårlig nok op i øjenhøjde. Selv kæden om træet er lidt fattig med kun tre voksne, der ikke engang kan nå halvvejs rundt om træet.

Men selvom det er trængt med både plads og penge, er der øl på bordet og smil på læben. Julesangen, der synges er den enfoldige ”Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen”. Den er nemlig ikke så svær, så der kan selv arbejderklassen være med.

Gaver skal man nok ikke regne med, med mindre Karl Marx (ham den røde mand med den lange hvide skæg) kigger forbi for at sikre sig, at alle får nøjagtig lige mange julegaver.

Hvis din absolut yndlingsting ved julen er den røde farve, er Lauritz og Agnes’ jul nok det bedste bud til dig.

Voksen-jul i syndens hule

Billedkilde: Matador, afsnit 12

Hos Fru Violet fejrer man voksenjul. Her er juletræet pyntet med perler, horn af messing, trommer med frynser og svulstige crepe-papir-roser i rød og pink. Faktisk er samtlige af julens uskyldsrene symboler som nisser, sne, engle og det lille Jesus-barn byttet ud med en udsmykning, der mest af alt giver associationer til et bordel i 1800-tallet.

Selskabet er ikke meget bedre. Udover Fru Violet, der ”springer rundt med handelsrejsende bare de vifter”, tæller julebordet også sønnen Arnold, der helt uden skrupler forlader sin gravide kæreste, og Ulla, der netop har været ude i en lyssky fosterfordrivelse efter en affære med en gift mand. Endelig har vi også Korsbæks to førende sladdertanter, Hr. Schwann og Frk. Jørgensen.

I stedet for at danse om juletræet bliver den syndige flok hængende ved julebordet for at mæske sig i den lidt for søde dessertvin og de lidt for intime detaljer om andres privatliv. Midt blandt de syndige julegæster troner sågar et fristelsens fad fuld af forbuden frugt. Lyst det er at se derpå.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film skal… være god kunst