Film skal… være i sort/hvid

Film skal… komme fra Rumænien og Iran

Der er jo ikke kun Tv-serier her i verden. Der er også film. Frem mod nytåret 2017/18 skriver gæste-blogger Martin Steiner Jensen to gange om ugen om nogle af de film fra året der er gået, du måske har misset og de tendenser, de (måske) repræsenterer. Dette er den femte.

Sælgeren

Sælgeren

Sælgeren (instr. af Asghar Farhadi) & Prøven (instr. af Cristian Mungiu)

I det, der med et lidt nedladende udtryk kaldes world cinema – altså de film, er er produceret på andre sprog end engelsk, kommer storhedstider normalt i ca. tiårsperioder. Der er lande hvis filmindustri pludselig oplever mini-guldaldre på ca. ti år, hvor de spytter det ene lille mesterværk ud efter hinanden, indtil den bærende gruppe af instruktører enten mister gnisten eller bliver koopteret af Hollywood, og faklen går videre til nye lande. Fra midt-90’erne og ca. 10 år frem oplevede vi en sådan bølge i Danmark, men en række frygtelige filmår både kommercielt og ikke mindst kunstnerisk de seneste år har slået fast med syvtommersøm, at den guldalder er endegyldigt overstået.

To af de lande, der er midt i en periode nu, hvor de absolut oplever en kreativ opblomstring og så at sige bokser over vægtklasse i filmens verdensmesterskab er Rumænien og Iran (et tredje, Sydkorea, har allerede været omtalt i et tidligere indlæg). Hvert år på det seneste er der kommet interessante film fra de her lande, som tvinger sig ind på best of-lister over hele verden. På trods af de store kulturelle forskelle mellem de to lande og deres filmtradition, har de begge i 2017 budt på værker med mange fællestræk – især deres evne til at fortælle kendte historier på overraskende måder og til at kombinere universelle temaer med kulturel specificitet.

Oscar-vinderen ”Sælgeren” fik desværre meget mere opmærksomhed for det faktum, at den blev gidsel i en af Donald Trumps mange trampeture gennem den diplomatiske porcelænsfabrik end for sit lille mirakel af en historie. Hovedpersonen, der på sit teaterjob i Teheran arbejder med en nyopsætning af Arthur Millers ”En sælgers død”, samtidig med at han også i sit eget liv må kæmpe med at håndtere komplicerede forestillinger om retfærdighed, anstændighed og maskulinitet. Den kulturelle og politiske kontekst for livet i nutidens Iran er helt afgørende for filmens handling og for hovedpersonens handlemuligheder eller mangel på samme, men alligevel er hans dilemmaer umiddelbart relaterbare og ligeså overrumplende for os som for ham.

Prøven

Prøven

I ”Prøven” er et ligeså nutidigt Rumænien rammen for endnu en fortælling om en mand, der prøver at bevare kontrollen over sin verden, mens han opdager, hvor svært det er et navigere, når både evigtgyldige og stadigt mere foranderlige magtstrukturer hele tiden lægger sine usynlige hænder på rattet. Her handler historien om en mand, der ved hjælp af gammeldags vennetjenester og korruption forsøger at løse et problem med datterens skolegang, der er blevet forstyrret af en ulykke. Den verden filmen skildrer spejler og understreger den position, de fattigste østlande spiller i det nye Europa: Fulde af menneskeligt, økonomisk og kulturelt potentiale, men samtidigt arnested for nogle af globaliseringens og senmodernitetens mest bekymrende tendenser.

Noget af det bedste ved den kulturelle globalisering er, af den giver mulighed for igen og igen at opdage både hvor meget almenmenneskelige fænomener og tendenser fylder i alle vore liv, og også hvor stor en værdi der er i kulturel diversitet og at se sine ”egne” fortællinger fortalt af nogle andre.

Sælgeren kan ses på Filmstriben, på Plejmo og på Viaplay, og kan købes på DVD og Blu-Ray. Prøven kan ses på Plejmo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film skal… være i sort/hvid