Film skal… handle om kvinder og monstre

Film skal… rumme hele verden

Der er jo ikke kun TV-serier her i verden. Der er også film. Frem mod nytåret 2017/18 skriver gæste-blogger Martin Steiner Jensen to gange om ugen om nogle af de film fra året der er gået, du måske har misset og de tendenser, de (måske) repræsenterer. Dette er nummer 2.

The killing of a sacred deer & mother!

mother

(instr. af henh. Darren Aronowsky og Yorgos Lanthimos)

“Forstår du det ikke? Det er et symbol, en metafor!”

Eller noget i den retning siger en af karaktererne i Yorgos Lanthimos’ ”The killing of a sacred deer”. Ja, men på hvad?

Læs også: Symbolikken bag Disney-prinsessernes kjoler

I Darren Aronovskys stærkt polariserende ”mother!” er man i hvert fald ikke i tvivl om, hvad svaret på det spørgsmål er. ”mother!” er en virkeligt god film, selv om man skal kunne se lidt udover det temmelig komiske i den centrale allegori: Instruktøren lader Javier Bardems karakter være både

1) en oplagt stand-in for instruktøren selv,

2) en manifestation af det kunstneriske geni som ide, og

3) den gammeltestamentlige Gud.

Hvis ikke filmen tog sig selv så seriøst, kunne den godt ses som en parodi på mandlige kunstneres selvopfattelse. Når den alligevel er værd at se, er det på grund af de virkeligt gribende billeder, fremragende præstationer fra Bardem, Jennifer Lawrence og ikke mindst Michelle Pfeiffer, og så allegoriens overraskende evne til at kombinere tydelighed og dybde.

Det guddommelige, det naturlige og det menneskelige slynger sig ud og ind af hinanden. Det er ikke mange film, der er sin egen kosmologi.

The killing of a sacred deer

Den græske instruktør Yorgos Lanthimos har i sin korte instruktørkarriere allerede lavet tre mesterværker, der alle vender vores kosmos på hovedet, men uden at det bliver til kaos, bare nye verdener – genkendelige, uendeligt menneskelige, men alligevel radikalt anderledes: ”Dogtooth”, ”The Lobster” og nu ”The killing of a sacred deer” hører alle til på enhver liste over det nye årtusinds mest overraskende og rystende filmoplevelser.

I den seneste af disse trækkes der tråde til eksempelvis Dreyers ”Ordet” og Kieslowskis ”Dekalog 1” i en undersøgelse af mødet mellem almindeligheden og sand storhed og sand ondskab.

Læs også: Film skal… handle om kvinder og monstre

Historien om middelklasseparret med et hæmmet følelsesliv og sygdomsramte børn (som vi danskere kender til hudløshed fra vores egen filmproduktion de seneste 20 år) radikaliseres – ikke gennem ”små ulykker” – men gennem de allerstørste. Dem på et verdensomkalfatrende niveau.

”The killing of a sacred deer” er også en slags kosmologi, men en meget mere uigennemskuelig og ikke-lineær en af slagsen. En radikalt tros- og tvivls-udfordrende fortælling, helt uden drab på hjorte.

”mother!” & ”The killing of a sacred deer” kan stadig fanges i udvalgte biografer, og må antages at ankomme på diverse streaming-tjenester en gang i det nye år.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film skal… handle om kvinder og monstre