Da Disney-prinsessen blev heks

“Jeg hader din kæreste” og 6 andre usagte ting

betterthings

Kender I det, når en eller anden siger noget strengt, og man bliver så paf i situationen, at man ikke får sagt noget? Men så bagefter ved man lige, hvad man ville have sagt, hvis bare man havde haft nærvær (eller nerver) til at gøre det. Og så kan man ellers have en hel samtale i sit hoved, som aldrig får lov at se dagens lys.

Eller når man kommer ned til sin cykel, og så står der en anden cykel (typisk uden støtteben – som om det retfærdiggør noget) op af den, så man ikke kan få den ud? Og så står man dér og skal bakse de to cykler fri af hinanden, og så snart man har fået lirket pedalerne fri af egerne, så har de to styr sat sig i spænd.

Når det endelig lykkes, er man helt hektisk og svedig og opfyldt af harme over livets uretfærdighed og andre menneskers dumhed og dovenskab. Man har lyst til at kyle idiotens cykel fra sig og lade den ligge midt på fortovet. Men man gør det ikke. Eller jeg gør i hvert fald ikke.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er for høflig eller fordi jeg bare virkelig ikke kan lide at såre andres følelser. Eller fordi tanken om åben konflikt giver mig lyst til at gemme mig under dynen i ti dage. Men resultatet af at opføre sig (så) ordentligt er, at man render rundt og dagdrømmer om at gøre alle de ting, man ikke tør gøre i virkeligheden. Hvilket er meget uforløsende.

Jeg har egentlig altid troet, at den eneste form for forløsning for alt det usagte, var at få det sagt. Bare komme over sin frygt for konflikt og være sit autentiske uhøflige selv.

Men heldigvis for mig (og alle andre konfliktsky mennesker) har jeg fundet en anden form for forløsning, som er helt risikofri. Hendes navn er Sam Fox og hun er hovedpersonen i HBO-serien Better Things.

Jeg er overbevist om, at der er én, der har kigget ind i mit hoved og noteret sig samtlige uudlevede sociale fantasier, og så fået Sam Fox til at udleve hver eneste af dem.

Fantasi nr. 1: “Nu må du gerne gå.”

Det er lige meget om det er en fest, en middag eller bare en kop kaffe. Hvad gør man, når man egentlig er færdig med at være social og bare vil være alene? Man kan da ikke bare hive kaffen ud af hånden på folk og sige: “Det var hyggeligt. Farvel!”

Jo, det kan man faktisk. Eller Sam Fox kan i hvert fald: “Ok, folkens, så er festen forbi. I behøver ikke tage hjem, men I kan ikke blive her.”

Fantasi nr. 2: “Din religion er mærkelig.”

Det er meget anstrengende at være hellig og venstreorienteret hele tiden, så nogle gange kan man godt bare have lyst til at give afkald på rollen som super-tolerant (og moralsk overlegen) og sige det som det er:  “Fuck, din religion er mærkelig. Og forkert. Og kvindefjendsk. Og homofjensk. Og bare fjendsk.”

Fantasi nr. 3: “Jeg hader din kæreste!”

Vi har alle sammen været der. Ens veninde har forelsket sig i et kæmpe fjols, der måned efter måned brænder hende af, ignorerer hendes beskeder og kommer med nedsættende vittigheder om alt fra hendes udseende til hendes intelligens. Hvad gør man?

Ikke så meget, hvis man er mig. Men hvis man er Sam Fox trækker man vejret dybt, kigger sin veninde dybt i øjnene og siger sandheden: “Jeg hader ham så meget.”

Fantasi nr. 4: At afholde sin egen begravelse

Prøv lige at forestil dig al den intense, ufiltrerede kærlighed, der vil vælte ud af folk, når de indser, at de har mistet dig (og når du ikke længere er der til at minde dem om alle dine dårlige sider).

Hvis man er Sam Fox behøver det ikke blive ved forestillingen. Hun arrangerer faktisk en falsk begravelse for at give folk en chance for at lovprise hende, mens hun stadig lever.

Fantasi nr. 5: Bare køre videre

Kender du det, at man ser én man kender, og man bare ikke er i humør til at standse og sludre. Men så får de øje på én og vinker og så har man ikke noget valg.

Sam har et valg. Hun kigger dem direkte i øjnene uden så meget som et smil, og kører lige forbi. Det skal altså prøves.

Fantasi nr. 6: “Mor. Bunkerne har taget overhånd.”

Selv hvis din mor ikke er bunketypen, er der bare ikke noget mere tilfredsstillende end at opdrage på sine forældre. Og hvorfor være venlig, når man kan være ærlig?

“Mor, kan vi ikke gøre noget ved de her bunker? Se lige alle de her bunker! Kan vi ikke bare gøre noget ved nogle af dem? HELT ÆRLIGT!”

Fantasi nr. 7: “ARBEJDER DER NOGEN I DEN HER BUTIK?!”

Den ultimative magtesløshed er, når man står i et supermarkedet, og ikke kan finde en vare og heller ikke kan finde nogen at spørge om hjælp.

To meter høje hylder på den ene side. To meter høje hylder på den anden side. Skal man lede efter varen eller efter en medarbejder?

Eller skal man opgive jagten (og alle sociale koder) og bare råbe så højt man kan: “HALLO! ARBEJDER DER NOGEN I DEN HER BUTIK? HVOR FINDER JEG PAPIRET?!”

supermarked

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Disney-prinsessen blev heks