Er Real Housewives feminisme?

Er du heksetypen eller prinsessetypen?

typer

(Uddrag fra foredrag i Cinemateket d. 6. April 2017)

Ifølge Disney findes der to slags kvinder: Prinsesser og hekse. Prinsesserne er de gode – heksene de onde. Gode kvinder vs. dårlige kvinder. Har du Disney-prinsessens karaktertræk, bliver du belønnet med at leve lykkeligt til dine dages ende, mens heksene ofte straffes med døden for deres dårlige personlighed.

Af de to kvindetyper er det prinsesserne, der får mest opmærksomhed. De har hovedrollen i filmen, og det er deres kjoler, der bliver solgt flest af til Fastelavn og Halloween. Alle vil være en Disney-prinsesse.

Læs også: Hemmeligheden bag Disney-prinsessernes kjoleskift

Men er det overhovedet prinsesserne, der er de bedste forbilleder? De har flot hår, fine kjoler og synger meget smukt. Men heksene har ambitioner, temperament og selvtillid. Hvis vi glemmer alt om Disneys værdidom og bare kigger på de to forskellige (stærkt karikerede) kvindetyper, hvem er så egentlig mest inspirerende? Og hvilken kvindetype passer du selv bedst på?

Ønskedrømme

Når det handler om fremtiden, er Disney-prinsesserne kendetegnet ved en bizar blanding af vemodig optimisme og energiforladt passivitet. De drømmer, de ønsker og de håber, men de handler ikke. Det eneste aktive de foretager sig i forhold til deres fremtid, er at synge deres ønskedrømme ud til et publikum bestående udelukkende af dyr.

Selv det, de drømmer om, er uambitiøst: At en prins skal komme og frelse dem fra deres grusomme skæbne, som de åbenbart ikke selv evner at gøre noget ved.

Note to self: Hvis du endelig skal dagdrømme, så find på nogle fantasier, hvor det er dig selv (og ikke andre), der foretager sig noget.


via GIPHY: “Jeg ønsker – den jeg holder af – vil komme – i dag.”


via GIPHY: “Jeg drømmer kun ønskedrømme – søde eventyr.”


via GIPHY: “Jeg har kendt ham længe – vi mødtes i en drøm.”

via GIPHY: “Kun dig og mig – så kunne jeg – leve med dig.”

Fremtidsplaner

Heksene er mindst ligeså travlt beskæftigede med fremtiden som prinsesserne. Men de interesserer sig mindre for prinser og mere for at overtage verdensherredømmet. Desuden giver en heks sig ikke af med håbefulde ønskedrømme. Hun planlægger. Tænker. Og udfører.

Second note to self: Planlægning er den seriøse version af drømmeri.


via GIPHY

via GIPHY

via GIPHY

via GIPHY

Når livet går én imod

Når tingene ikke går helt efter planen, har man to valgmuligheder. Man kan blive fortvivlet og selvmedlidende. Eller man kan kalde det skæbnens ironi og vælge at grine lidt af det hele. Gæt, hvem der gør hvad.


via GIPHY

via GIPHY

via GIPHY

Vrede og mod

Når det går rigtig galt, bliver heksens latter skiftet ud med vrede. Men det er en nyttig form for vrede. Det er en vrede, der får dem til at vokse og blive større og stærkere og endnu mere handlekraftige, end de var i forvejen.

Det er raseriet, der får dem ud af starthullerne og giver dem (gå-på-)modet og energien til at kæmpe for deres mål.


via GIPHY

via GIPHY

Handlingslammende frygt

Når prinsesserne møder ægte modgang, bliver de bange. Så bange, at de ikke formår at gøre noget som helst. Ligeså handlekraftige som heksene bliver af deres vrede, ligeså handlingslammede bliver prinsesserne af deres angst.


via GIPHY

via GIPHY

Forfjamsket flugt

Når prinsesserne endelig får nok kontrol over deres panik til kunne at handle, vælger de altid det samme: Forfjamsket flugt.


via GIPHY

via GIPHY
Pinterest

Fortvivlet hulken

Prinsesserne løber og løber, indtil de ikke kan løbe mere, og så kaster de sig til jorden (eller bænken, sengen eller klippen) og hulker fortvivlet, indtil der kommer nogen og samler dem op.


via GIPHY

via GIPHY

via GIPHY

En rigtig heks er sin egen lykkes smed

Mens Disney-prinsesserne ligger og hulker, er heksene ude og kæmpe til sidste blodsdråbe. En heks giver ikke op med mindre hun dør. Vinder hun til gengæld kampen, tager hun hele æren selv. Ingen ydmyghed, ingen beskedenhed.

Hun ved, at sejren er hendes egen fortjeneste. Fordi hun vælger planlægning fremfor drømme, humor fremfor selvmedlidenhed og handling fremfor hulken.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er Real Housewives feminisme?