Handmaids og myrekryb

Er Lise Nørgaard mandehader?

Kilde: Danmarks Radios Matador, afsnit 4.

Kilde: Danmarks Radios Matador, afsnit 4.

Ok, måske er Lise Nørgaard ikke decideret mandehader. Men kønsneutral – det er hun i hvert fald ikke. Det går nemlig stærkt ned ad bakke for samtlige mandlige karakterer i Matador, mens kvinderne bliver stærkere og stærkere for hver dag, der går.

Mandefald i Matador
For det første er der et markant mandefald i Matador. Med undtagelse af den oldgamle Fru Fernando Møghe går manden med leen udelukkende efter sine egne kønsfæller: Konsul Holm, Albert Arnesen, Købmand Munk, Sadelmageren, Oberst Hackel, Lærer Andersen, Hr. Schwann, Hr. Schwanns rige onkel i København, Holger Jørgensen, den gamle borgmester, Fuldmægtig Poul Kristensen, Amtmanden på Fyn og endelig “Hans majestæt Kong Christian den ti-en-de” for nu bare at nævne et par stykker.

Men det er ikke bare de hyppige dødsfald, der gør det uattraktivt at være mand i Korsbæk. Moralsk forfald, menneskelige tragedier og apatisk stagnation er snarere reglen end undtagelsen blandt mænd i Matador.

Læs også: Mellem brødre: En Kain og Abel-historie

Tag for eksempel Jernbanerestaurantens trekløver, Fede, Røde og Grisehandleren. De pendulerer roligt mellem hjemmets varme måltider og stambordets kolde øl uden at forandre sig synderligt over de 24 afsnit, serien varer. Det samme gælder sådan set for Hans Christian, Hr. Stein og Doktor Hansen, der forbliver flinke fyre og ordentlige mennesker (sådan i det store hele i hvert fald), men aldrig gennemgår den store udvikling.

Læs også: Er Ulla en erstatning for Elisabeth?

Men et stille liv er et godt liv, hvis man sammenligner med Jørgen Varnæs og Mogens Lamborg, der kører ind i et træ i en kollektiv break-up-brandert. Eller byrådssekretær Lund, der går ned med stress og flygter til Brasilien. Eller sagfører Skjold-Hansen, der får et slagtilfælde af at blive hængt ud som værnemager. Eller Mads Skjern, der på grund af sin kompromisløse jagt på succes mister næsten hele sin familie og balancerer på kanten af en svær depression.

Anderledes opmuntrende ser det ud, når man kigger på de kvindelige karakterer.

Korsbæk-kvinderne stormer frem
Mens Matador-mændene stagnerer, forfalder eller kreperer, stormer Korsbæk-kvinderne frem. Når serien slutter i 1947 er næsten samtlige kvinder både mere selvstændige og mere lykkelige, end de var ved seriens start i 1929.

Læs også: Ingeborg – en feministisk martyr

Minna forlader Jørgen Varnæs, da hun opdager, han har haft en affære i flere år. “Nu skal jeg til at leve,” erklærer hun, og lader handling følge ord.

Elisabeth starter som ydmyg skyggetante i sin søsters hus uden venner, kærlighedsliv og privatliv. Men ved at tage en uddannelse og flytte i egen lejlighed får hun vristet sig fri af familiens omklamrende greb.

Maude er kendt for sin vaklende gang, der skal vise, at hun er ude af stand til at stå på egne ben. Men midtvejs i serien indser hun, at hun ikke er så skrøbelig, som hun troede. Faktisk er hun “stærk som en elefant”, når situationen kræver det, og pludselig er det hende, folk kommer til for støtte og hjælp.

Agnes er i begyndelsen af serien en ung og naiv stuepige, der er klar til at beundre en hvilken som helst mand. Men mændene svigter på stribe, og Agnes må klare sig selv. Nød lærer nøgen kvinde at stoppe strømper, men Agnes standser ikke her. Hun ender med at stå  i spidsen for et helt strømpe-imperium og lærer i processen at beundre sig selv.

Vicki gifter sig for ”at komme væk hjemmefra”, men opdager hurtigt at ægteskabet er endnu et kvælende formynderskab. Men da hendes mand dør, ser hun sit snit til at træde ud af afhængighedens skygger ved at uddanne sig til lærer og leve som ugift. “Jeg har aldrig være så lykkelig i hele mit liv,” erklærer hun.

Det første man hører om Iben Skjold-Hansen er, at hun lærer husholdning i Tyskland, fordi hun er forlovet ind i en fornem tysk familie. Siden finder hun ud af, at hun ikke vil være “hausfrau”, og rejser hjem til Korsbæk. Hun forelsker sig her i Kristen Skjern og gifter sig med ham, men da han vil have, at hun “skal være ligesom de andre madammer”, er ægteskabet forbi. Skilsmissepapirerne ankommer omsider og en lykkelig Iben viser dem frem for sine venner med ordene: “Nu skal i alle sammen se mit frihedsbrev!”

Endelig er der Misse Møghe. En utraditionel form for feminist. Hun gifter sig med den utiltalende Lærer Andersen, der tyranniserer hende hæmningsløst. Men en rigtig kvinde er sin egen lykkes smed, så Misse faciliterer elegant sin mands død og får opfyldt sin største drøm: At blive enkefrue. Endnu en drøm om den ultimative frihed og selvstændighed er gået i opfyldelse i Korsbæk.

Den Korsbækske kvindefrigørelse har nogle få undtagelser, som er interessante i deres egen ret. Men det må få sit eget indlæg på et senere tidspunkt. I mellemtiden kan I få mange flere af mine meninger om Matador i podcasten Matador med mere. Du kan søge på “Matador med mere” på din podcast app eller lytte med direkte fra YouTube eller SoundCloud.

 Læs også: De 9 mest pornoagtige Disney-figurer

via GIPHY

1 kommentar

  • Susie Klaustrup

    Jeg tror du har en pointe, hvis du har læst Lise Nørgaards selvbiografiske romaner, vil du vide at hun hadede kvinder der sad i hullet og holdt de andre kvinder nede. Hun har udtalt, at det der irriterede hende mest ved “Huset på Christianshavn”, var at personkaraktererne ikke måtte lære noget eller udvikle sig. Hun havde her en mulighed for at vise vejen for kvinder, for guderne skal vide at end ikke i 1978, eller anno 2019, er ligestillingen mellem mænd og kvinde udjævnet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Handmaids og myrekryb